Fælles latter som isbryder ved arrangementer kræver ikke nødvendigvis en scene, en komiker eller et program fyldt med lege. Ofte begynder den med en lille opgave, hvor gæsterne kan smile af den samme situation uden selv at blive udstillet. Som vært handler det derfor mindre om at være morsom og mere om at skabe en ramme, hvor andre har lyst til at bidrage. Det kræver omtanke for tidspunktet, gruppen og de mennesker, der helst vil se tingene lidt an først.
Brug fælles latter som isbryder med et tydeligt formål
Før du vælger en aktivitet, skal du beslutte, hvad den skal hjælpe gæsterne med. Skal de lære hinandens navne, få sagt noget ved bordet eller finde sammen på tværs af deres sædvanlige grupper? Det er tre forskellige opgaver. En morsom navnerunde er ikke nødvendigvis nyttig, hvis alle allerede kender hinanden, men mangler noget at tale om. Valget mellem 1-witz.de
, egne vittigheder og en fælles fantasiopgave bør afhænge af gæsternes sprog og af, hvor meget de selv skal bidrage.
Vælg ét enkelt formål, og lad humoren støtte det. Er målet at få den første samtale i gang, kan deltagerne løse en lille, uformel opgave to og to. Vil du blande selskabet, skal opgaven give dem en anledning til at henvende sig til nogen uden for deres egen gruppe.
Latteren skal ikke være et krav, du måler aktiviteten på. Et par smil og en samtale, der fortsætter bagefter, kan være fuldt tilstrækkeligt. Når du slipper ambitionen om at få hele lokalet til at grine samtidig, bliver der også plads til stille deltagelse og forskellige former for humor.
Læg den lette aktivitet på det rette tidspunkt
Gæster er sjældent klar til en fælles aktivitet i samme øjeblik, de træder ind ad døren. Nogle leder efter garderoben, andre mangler et glas vand eller skal finde deres plads. En humoristisk åbning kan drukne, hvis halvdelen af selskabet stadig står med overtøjet på.
Lad først de praktiske ting falde på plads. Fortæl derefter kort, hvad der skal ske, og hvor længe det varer. Du kan som udgangspunkt afsætte fem til otte minutter til en lille samtaleøvelse. Det er en planlægningsramme, ikke en regel. En lille gruppe kan være færdig tidligere, mens der i et stort lokale kan være brug for mere tid til instruktionen.
Placér helst aktiviteten før en naturlig overgang, så den er nem at runde af. Det kan være, inden maden kommer på bordet. Undgå at afbryde en samtale, som allerede fungerer, blot fordi tidsplanen siger, at gæsterne nu skal lære hinanden at kende. Se dig omkring, før du sætter noget i gang.
Vælg humor uden at gøre nogen til målet
Lad humoren rette sig mod en opdigtet situation eller selve opgaven. Deltagerne skal kunne bidrage uden at fortælle om pinlige episoder, private forhold eller noget, de bagefter fortryder at have delt. Spørgsmål om parforhold, løn, alder og krop hører ikke hjemme i en let introduktion mellem fremmede.
Undgå også at udpege en gæst som aftenens sjove person. Den rolle kan føles som en opgave, vedkommende aldrig har sagt ja til. Det samme gælder drillerier med navne, dialekter og udtalefejl. Selv en venligt ment bemærkning kan lande skævt, når folk endnu ikke kender hinandens grænser.
Du kan selv slå tonen an ved at tage opgaven afslappet og acceptere skæve svar uden at bedømme dem. Lad være med at forklare, hvorfor noget burde være morsomt. Hvis en bemærkning ikke får respons, går du blot videre. Ingen skal levere en ny vittighed for at redde stemningen eller bevise, at de har humor.
Prøv en lille opgave med et skævt resultat
Til en fællesspisning i en forening kan værten lægge et kort på hvert bord med en enkel opgave. Bordet skal finde på en unødigt højtidelig titel til den person, der sørger for at fylde kaffekanderne. Opgaven tager udgangspunkt i noget, alle kan forstå, men svaret må gerne være helt urimeligt pompøst.
Giv deltagerne tre minutter til at tale sammen. Bed dem først sige deres fornavne til sidemanden, hvis de ikke kender hinanden. Derefter finder bordet på én titel. Et forslag som direktør for kaffekandernes rettidige genopfyldning kan give gæsterne noget fælles at smile af, uden at en bestemt person bliver gjort til grin.
Lad kun de borde, der har lyst, læse deres forslag op. Du behøver hverken kåre en vinder eller kommentere hvert svar. Pointen er samtalen omkring bordet, ikke en optræden for hele salen. Når opgaven er slut, kan værten takke kort og lade gæsterne fortsætte snakken, mens serveringen begynder.
Giv forskellige deltagere plads til at være med
En fælles aktivitet fungerer ikke ens for alle. Nogle tænker højt med det samme, mens andre først finder et svar, når samtalen har været i gang lidt. Hvis den hurtigste stemme altid sætter retningen, kan resten ende som tilskuere. Giv derfor gerne et halvt minuts tænketid, før deltagerne taler sammen.
Instruktionen skal kunne forstås uden kendskab til interne historier, tv-programmer eller bestemte ordspil. I et selskab med flere modersmål kan sproglige finurligheder blive en ekstra opgave i stedet for en hjælp. Vælg almindelige ord, og sig tydeligt, at korte svar også tæller. Skriv opgaven ned, hvis rummets indretning eller antallet af deltagere gør den mundtlige forklaring svær at høre.
Der skal desuden være en reel mulighed for at lytte uden at bidrage. Sig det roligt fra starten, og undlad bagefter at spørge den tavse deltager direkte, hvorfor vedkommende ikke sagde noget. Invitationen mister sin frivillighed, hvis et nej eller en pause skal forklares foran de andre.
Styr forløbet uden at overtage samtalen
Som vært skal du være tydelig i begyndelsen og mere tilbageholdende, når deltagerne er kommet i gang. Forklar opgaven med få sætninger, oplys tiden, og fortæl, hvordan den slutter. Lange forklaringer med mange undtagelser kan få en lille aktivitet til at ligne en prøve, hvor man skal huske reglerne korrekt.
Gå gerne lidt rundt, men undgå at stille dig ved et bord og vente på, at nogen siger noget morsomt. Din tilstedeværelse kan få deltagerne til at skifte fra almindelig samtale til en slags optræden. Hjælp dér, hvor nogen virker i tvivl om opgaven eller beder om en forklaring. Ellers kan du lade samtalen passe sig selv.
Hold øje med lydniveauet og de fysiske forhold. Musik, klirrende service og stor afstand mellem stolene kan spænde ben for selv en enkel samtale. Skru ned for baggrundsmusikken, og sørg for, at gæsterne kan vende sig mod hinanden. Brug mikrofon til fælles beskeder i et stort lokale, hvis der er en til rådighed.
Hav en rolig udvej, når aktiviteten ikke fænger
Nogle gange bliver der stille, selv om opgaven er enkel og venligt præsenteret. Det behøver du ikke kommentere. Undgå bemærkninger om, at selskabet er svært at få i gang, eller at folk skal være lidt mere friske. Så flytter du opmærksomheden fra opgaven til deltagernes reaktion, og stilheden bliver pludselig noget, de skal forsvare.
Forkort i stedet forløbet. Du kan sige, at bordene gerne må afslutte deres snak, og derefter fortsætte med næste punkt. Var instruktionen uklar, kan du gentage den kort uden at tilføje nye regler. Ramte opgaven forkert, er det mere hensynsfuldt at stoppe end at presse på for et bestemt resultat.
Ved tilbagevendende arrangementer kan du bagefter spørge et par deltagere, om opgaven var nem at forstå, og om der var tid nok. Spørg konkret frem for at bede dem vurdere hele stemningen. Notér derefter den ændring, du vil prøve næste gang, mens du stadig husker, hvor forløbet gik i stå.